Øget komponentlevetid med Uddeholm Tyrax ESR

Kundecase med Uddeholm Tyrax ESR
– DET UTRADITIONELLE VALG TIL HÅRDT BELASTEDE KOMPONENTER

At vælge det rigtige stål til hver komponent er en vigtig opgave, der kan påvirke hele maskinens ydeevne. Når det handler om at finde det rigtige materiale, er man nogle gange nødt til at se ud over de oplagte muligheder for at opdage nye. Det utraditionelle valg kan være det bedste i sidste ende.

Uddeholm Tyrax ESR er mest kendt for sine fantastiske egenskaber i plaststøbeindustrien, men hvis man kigger nærmere på stålets egenskabsprofil, er det også meget velegnet til komponenter. Uddeholm Tyrax ESR er især interessant, når det gælder hårdt belastede komponenter i udsatte miljøer. Det skyldes, at stålet kan opnå en hårdhed på op til 60 HRC, hvilket bidrager til en høj styrke. Derudover har Uddeholm Tyrax ESR også høj korrosionsbestandighed samt god sejhed og duktilitet.

FØDEVAREINDUSTRIEN

Fødevareindustrien stiller høje krav til de materialer, der bruges i produktionsudstyret, da de ofte udsættes for forskellige ætsende stoffer, slid og belastninger, der før eller siden begrænser produktionen og medfører øget vedligeholdelsesarbejde.

I mange tilfælde, hvor fødevarer er i direkte kontakt med stålet, kræves det, at materialet er fødevaregodkendt. Uddeholm Tyrax ESR er certificeret i henhold til Normpack, hvilket gør det fuldt ud godkendt til brug ifm. både tørvarer, væsker, syrer, alkohol og fedt.

NORMPACK
Kundecase
En virksomhed inden for kødindustrien ønskede at øge levetiden på en af sine komponenter, hvor der meget tidligt opstod korrosion på grund af stærke rengøringsmidler. Komponenten er et ekstruderhus, der håndterer hakket kød, før det distribueres og pakkes.
Valget af stål til test faldt på Uddeholm Tyrax ESR på grund af dets høje korrosionsbestandighed. Udskiftningen af ståltype gav et rigtig godt resultat, og kunden formåede at øge komponentens levetid med 300%.

Ved at se ud over de traditionelle ståltyper fandt man et stål med de rigtige egenskaber, hvilket resulterede i en betydelig forbedring af komponentens ydeevne. Den nye løsning giver forudsætningerne for at opnå en bedre totaløkonomi gennem reducerede vedligeholdelsesomkostninger, mindre nedetid og færre produktionsstop for kunden.

Uddeholm Tyrax ESR – Produktside

Uddeholm Tyrax ESR – Datablad

Kontakt os for en snak om nye muligheder!