voestalpine UDLUFTNINGSSTRUKTURER
Designet til effektiv og kontrolleret udluftning ved sprøjtestøbning af plast
En af udfordringerne ved sprøjtestøbning af plast er, at der opstår en ophobning og komprimering af luft i formhulrummet ved indsprøjtning. Når det sker, er der risiko for en stor temperaturstigning, som kan medføre brændinger på plastemnet og skader i sprøjtestøbeformen. Fænomenet kaldes dieseleffekten og er et velkendt industrielt problem. En anden udfordring med komprimering af luft i formhulrummet er utilstrækkelig fyldning, så man ikke får fuldstøbte emner.
Som svar på disse udfordringer har vi udviklet voestalpines udluftningsstrukturer, som er en del af vores Engineered Products-koncept. Disse additivt fremstillede udluftningsstrukturer er fremstillet med en skræddersyet mikroskopisk porøsitet, der tillader luft og gas at passere gennem formhulrummets vægge på en kontrolleret måde og forhindrer luften i at blive fanget.
Der er nogle klare fordele ved at integrere vores skræddersyede additivt fremstillede voestalpine udluftningsstrukturer i dine værktøjskonstruktioner:
- Øget og kontrolleret luftevakuering som forhindrer defekter
- Mulighed for at placere udluftning hvor det passer bedst
- Nem vedligeholdelse/rengøring
- Lang levetid pga. slidstærkt og korrosionsbestandigt materiale
- Forbedret emnekvalitet
- Bedre formfyldning
- Reduktion af indsprøjtningstryk
- Reduktion af kassationsraten
Der er store muligheder for at forbedre produktivitet og emnekvalitet ved at indbygge vores geometriuafhængige udluftningsstrukturer, der nemt integreres og tilpasses i sprøjtestøbeformen.