Sprøjtestøbning
Sprøjtestøbning – den mest brugte metode til fremstilling af plastemner. Det er en hurtig proces, og den bruges til at fremstille større mængder identiske produkter lige fra tekniske højpræcisionskomponenter til engangsforbrugsvarer. Eksempler er plastemner vi støder på i hverdagen, forbrugsvarer som forskellige slags emballager og mere teknisk betonede artikler som f.eks. mobiltelefoner eller elektroniske komponenter. Plastic som konstruktionsmateriale får også stigende betydning i bilindustrien, da den kan:
- hjælpe til at gøre bilen lettere, hvorved brændstofforbruget og udledningen af drivhusgasser reduceres
- bidrage til en hurtigere introduktion af nye konstruktioner og ændringer
- tilvejebringe komponenter, som har medvirket til at nedbringe montagetiden på køretøjer
- forbedre bilernes funktionalitet, efterhånden som der udvikles flere tekniske polymerer
De støbeforme, der anvendes til sprøjtestøbning er ofte meget komplicerede og dyre. Dette er grunden til, at materialet brugt til støbeformene ofte skal have helt særlige egenskaber beregnet til krævende applikationer. Det er helt afgørende at vælge den rigtige ståltype til hver specifik type støbeform. Der kan anvendes forskellige materialer til støbeforme afhængigt af antal støbninger, det anvendte plastmateriale, formens størrelse og den ønskede overfladefinish. Der skal tages hensyn til flere forskellige grundegenskaber i støbematerialet: styrke og hårdhed, sejhed, slidstyrke, renhed, korrosionsbestandighed og varmeledningsevne. Uddeholm har længe ligget i spidsen, når det gælder udvikling af nye ståltyper, der sikrer de nødvendige egenskaber. Vores ESR-materialer, der indfrir de høje krav til overfladefinish, er velkendte i branchen. Det samme gælder Uddeholm Stainless Concept, der omfatter korrosionsbestandige kvaliteter, som reducerer vedligeholdelse af formene.