MoldMAX HH (high-hard) er en berylliumkobberlegering, som primært bruges til sprøjtestøbning af plast. Materialet har en kombination af god slidstyrke og polerbarhed, en hårdhed der når op på 40 HRC og frem for alt en fremragende varmeledningsevne, der er fire til seks gange højere end de traditionelle værktøjsstål.
Et typisk anvendelsesområde for MoldMAX HH er til sprøjtestøbeforme, hvor materialet har den fordel, at det køler ”hot spots” i værktøjet, eller der hvor optimal placering af kølekanaler ikke er mulig. Andre almindelige anvendelsesområder i værktøjer er udstødere og kerner, dyser til varmkanalsystemer samt skæreringe og formdele til blæsestøbning.
MoldMAX HH er yderst velegnet til ”sub-sea-applikationer” grundet gode egenskaber imod korrosion, begroning og brintskørhed og har samtidigt gode mekaniske egenskaber. MoldMAX HH er også velegnet til applikationer, hvor gode mekaniske egenskaber ønskes i kombination med et materiale, der er umagnetisk.